182 dage efter Ruslands invasion af Ukraine, gør Matilde Kimer status over krigens overordnede tematikker.

I en lang tale erklærer præsident Putin, at der er tale om en afnazificering af Ukraine.

Krigen bliver startskuddet til den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig. Et halvt år efter er 6,7 millioner (FN's estimat) mennesker flygtet.

Millioner af ukrainere søger sikkerhed overalt i Europa. Mænd mellem 18-60 nægtes dog udrejse - de skal blive og kæmpe mod russerne.

En ukrainsk modoffensiv forhindrer de russiske styrker i at indtage Kyiv, og efter mange ugers kamp bliver russerne presset øst for Kharkiv.

I april sænkes den russiske flådes flagskib Moskva, efter at være ramt af to missiler af typen Neptun. Det russiske forsvarsministerium afviser, at der er tale om et angreb, men forklarer det med, at der er sket en eksplosion ombord.

Den gruopvækkende side af krigen begynder at blive mere tydelig, og der kommer ansigter på de tusindevis af ofre for barbari, terror og hensynsløshed.

Rundt om i Kyivs forstæder ligger døde mennesker spredt i gaderne, som her i Butja.

Flere steder bliver der fundet massegrave med flere hundrede lig, og hver dag bliver der rapporteret om grusomme voldtægter, terror og tortur.

I byen Kramatorsk er en togstation fyldt med civile, der er ved at evakuere, da den bliver ramt af et missilangreb. 60 personer - inklusive flere børn - bliver dræbt i angrebet. Rusland hævder, at ukrainerne selv står bag angrebet.

Rusland får trukket nogle strategisk vigtige stik hjem.

I den første del af krigen overtager de russiske styrker kontrollen over atomkraftværkerne Tjernobyl og Zaporisjsja - det største i Europa. De bliver udnyttet som en brik i krigen, og særligt angreb omkring Zaporisjsja vækker frygten for en atomkatastrofe.

Den vigtige havneby Mariupol - symbolet på ukrainsk modstandskamp - falder efter ugelange seje og opslidende kampe.

Et par tusind ukrainske soldater, der til det sidste forsvarede stålværket Azovstal, bliver krigsfanger, russerne kan handle med.

Ganske utrætteligt har man i Ukraine råbt på langtrækkende præcisionsvåben og antiluftskyts. De længe ventede Himars-systemer ankommer i slutningen af juni, og herfra begynder styrkeforholdet synligt at ændres.

I nogle af de russisk-kontrollerede områder forberedes folkeafstemninger. Der bliver udstedt russiske pas, så befolkningen kan stemme om, hvorvidt de vil være en del af Rusland - ligesom det er sket i en ikke-anerkendt afstemning på Krim.

Ukraine taler åbent om offensiven i syd og iværksætter flere angreb, blandt andet i Sortehavet.

Ukraine vinder en lille, men strategisk vigtig sejr, da de russiske styrker

trækker sig fra den såkaldte Slangeø i Sortehavet ud fra Ukraines sydlige kyst.

Flere angreb på den russisk-annekterede Krim beskrives af russerne som sabotage, mens ukrainske kilder taler om specialenheder og partisanangreb.